Spring videre til hovedindholdet

Sådan rydder du din browsers cache og cookies

Skrevet af Peter Ørnskov Drechsler
Opdateret for over en måned siden

Ryd cache for at indlæse den seneste version af et website og fikse forskellige visningsproblemer af websider.

Cache er midlertidige filer, som din browser gemmer (f.eks. billeder og scripts). Det hjælper din computer med at indlæse websites hurtigere.

Når du rydder cachen, fjernes gamle eller beskadigede filer, så du altid indlæser den nyeste version af websiden. Det kan desuden frigøre plads på din enhed.

Ryd cookies for at nulstille login og historik.

Cookies er tekstfiler, som websites gemmer for at huske dine præferencer, login-oplysninger og for at spore data.

Når du fjerner cookies, kan det hjælpe med loginproblemer og forhindre, at websites kan følge din aktivitet på tværs af sessioner.

Safari

1. Du skal først aktivere udviklermenuen. Klik på “Safari” i menulinjen øverst til venstre på skærmen, og vælg derefter “Indstillinger”.

2. Klik på tandhjulsikonet “Avanceret” øverst til højre. Markér derefter boksen nederst i vinduet: “Vis funktioner til udviklere”.

3. Når denne menu er aktiveret, vises den øverst mellem “Bogmærker” og “Vindue”. Klik på menuen og vælg “Tøm caches”.

Firefox

1. Åbn Firefox’ indstillinger (klik øverst til højre for at åbne menuen og vælg “Indstillinger”).

2. Klik på “Avanceret” og vælg den tredje fane (“Netværk”). Klik derefter på den første knap “Ryd nu”.

Alternativt – for at slette cookies for et specifikt website:

  • Gå til Cookies og webstedsdata.

  • Klik på “Administrer data”.

  • Find det website, du vil slette cookies for, og klik “Fjern valgte”.

Google Chrome

1. Åbn Google Chrome.

2. Klik på de tre lodrette prikker i øverste højre hjørne (ved siden af dit profilbillede).

Vælg “Indstillinger” nederst i menuen.



3) I menuen til venstre klikker du på “Privatliv og sikkerhed”.

4) Under sektionen “Privatliv og sikkerhed” klikker du på “Ryd browserdata”.

5. I pop-up-vinduet vælger du tidsintervallet, du vil rydde cache for (f.eks. “Seneste time”, “Seneste 24 timer”, “Altid”).

6. Marker feltet “Cachelagrede billeder og filer”.

Du kan også markere andre felter, hvis du vil rydde mere data (fx browserhistorik, cookies).

7. Klik på “Ryd data”.

Microsoft Edge (tidligere Internet Explorer)

Sådan rydder du cache i Microsoft Edge:

1. Åbn Microsoft Edge og klik på de tre vandrette prikker i øverste højre hjørne.

2. Vælg “Indstillinger”.

3. Under “Privatliv, søgning og tjenester” find “Ryd browserdata” og klik på “Vælg, hvad der skal ryddes”.

4. Marker “Cachelagrede billeder og filer”.

5. Vælg tidsinterval (fx seneste time eller hele perioden).

6. Klik “Ryd nu”.

Sådan sletter du cookies i Microsoft Edge:

1. Følg de samme trin for at åbne “Ryd browserdata”.

2. Marker “Cookies og andre webstedsdata”.

3. Vælg det ønskede tidsinterval.

4. Klik “Ryd nu”.

Brug for hjælp? Chat i appen eller kontakt vores support her.

Besvarede dette dit spørgsmål?